Home


Navigation
Navigatøren
Navigationsmidler
Himmellegemer
Søen, vinden og fuglene
Vejrforudsigelser
>Baggrund>Polynesisk navigation og søfart

Himmellegemer
Forfatter: Klaus Bjørn Jakobsen
Sidst revideret: 09-09-2003

Himellegemerne, stjernerne, månen og solen, har altid været langt de vigtigste redskaber i navigation på åbent hav. Og herunder er Stjernerne af størst betydning, fordi man i dem direkte kan udlede ikke bare skibets retning, men også position. Det kræver dog, at navigatøren har et indgående kendskab til stjernernes indbyrdes opstilling og vandring over himmelkuglen. I vestlig navigation er dette gennem mange århundreder blevet observeret og nedskrevet i almanakker og kloden er blevet inddelt i et gitter af længde- og breddegrader. Navigatøren kan så ved hjælp af en vinkelmåler (sekstant) finde solens eller en stjernes højde på himlen, slå op i almanak og tabeller og beregne, hvor i gitteret båden befinder sig. De polynesiske navigatører kendte ikke til vinkelmålere, de havde heller ikke inddelt kloden i et gittersystem og vigtigst af alt, de havde intet skriftsprog. Dette gjorde, at al viden var indlært af navigatøren efter mundtlig overlevering. I stedet for et gittersystem, var deres orientering baseret på op- og nedgangspunkter i kimingen for forskellige stjerner. Navigatøren kunne så ved hjælp af sin erfaring om stjernehimlen og dens bevægelser bestemme retningen til det ønskede mål. Man orienterede sig ud fra en fornemmelse af øernes indbyrdes placering, ikke ud fra, hvordan de ligger i et globalt system.


Søg

Sprog
English
Dansk