Musée des Iles (MDI) er Tahitis kulturhistoriske museum. Ud over almindelig museumsvirksomhed har MDI et forskningsprogram omkring polynesisk sprog, kunst, mytologi og almene traditioner. Museet har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at deltage i sejlads med en dobbeltkano som Ara-Moana. Men to af museets forskere viser projektet stor interesse og vil meget gerne hjælpe med undervisningen i ritualer og traditioner forbundet med polynesisk dobbeltkanosejlads.