Den navigationsmæssige viden i de polynesiske stammesamfund har været altafgørende og meget omfattende, idet den angav præcise og detaljerede navigationsanvisninger for mange øer. Denne viden blev videregivet til de efterfølgende generationer bl.a. gennem sange. Men der har sandsynligvis også været egentlige navigationsskoler, hvor de unge polynesiere kunne tilegne sig viden om stjernenavigation, meteorologi, trafikveje etc., som P. Cantova beretter det fra sydhavet i år 1721.
I reglen var navigatørens viden ikke tilgængelig for alle medlemmer i stammen, heller ikke for høvdingen, men blev videregivet fra far til søn eller til specielt udvalgte.
I 1565 blev en polynesisk trafikrute mellem Carolinerne og Marianerne afbrudt som følge af den spanske besættelse af Marianerne. Ruten blev først igen åbnet i 1788 og i de over 200 år var navigationsanvisningerne på Carolinerne gennem sange forblevet intakte!
I det 7. århundredes store togter, beretter sangene, stod den berømte polynesiske søfarer Hui-Te-Rangi-Ora ud på en rejse som nåede så langt sydpå, at sangene beretter om det stivnede vand. I 1200 tallet stod en anden kendt polynesisk søfarer, Uenga, ud på et andet langt togt. På disse togter fulgte ofte hele stammen med i flere skibe.
