Forskningen i de tidlige polynesiske rejser og bosættelser af øerne i Stillehavet har hovedsageligt drejet sig om at eftervise, hvorfra den oprindelige polynesiske befolkning udsejlede, og ad hvilke ruter udsejlingen foregik. Forskning i de traditionelle polynesiske navigations og søfartskundskaber har derimod været begrænset og har først i de senere år for alvor fået opmærksomhed. Problemet har været, at både de store polynesiske dobbeltkanoer og kendskabet til den traditionelle navigation og sømandskab efterhånden er næsten forsvundet.
Forskningen baseres derfor nu hovedsageligt på forskelligt kildemateriale fra tidlige opdagelsesrejsende, som så skibene og interviewede navigatørerne. Man forsøger desuden ved hjælp af computersimulationer og på rekonstruktioner af dobbeltkanoer, at sejle og navigere på traditionel vis. Det har i øvrigt vist sig at der stadig findes enkelte isolerede øer, hvor beboerne i mindre udriggerkanoer stadig navigerer og sejler på traditionel vis, og også her har man altså kunne indsamle viden (Feinberg 1988).
