Der er planlagt tre på hinanden følgende workshops på Tahiti, hvor det første starter uge 4 i 2004. Der deltager medlemmer af SPV og medlemmer af vor samarbejdspartner på Tahiti: Ta'urua Fau Papa, samt inviterede maorier fra New Zealand.
 |
| Galapagos: Tiki and Crew |
Der vil blive afholdt et introduktionsmøde for alle deltagende, inden påbegyndelsen af workshoppens praktiske arbejde. Dette har stor praktisk betydning da kendskab til deltagernes forskellige forudsætninger og baggrunde, muliggør en succesfuld afvikling af workshoppen.
Der vil til hver workshop være 2-3 ansvarlige koordinatorer, en fra SPV og en fra Ta'urua Fau Papa/New Zealand. De vil være ansvarlige for forberedelserne til workshoppen og være ansvarlige for uddeligeringen af løbende opgaver.
Hver enkelt workshop, har foruden at fuldføre det rent praktiske i forbindelse med genopbygningen flere andre vigtige succeskriterier:
- De ceremonielle handlinger i forbindelse med bygning (genopbygning) af dobbeltkanoer udføres. Dette er et krav fra vore samarbejdspartnere på både New Zealand og Tahiti. Et krav vi i SPV respekterer, og vi agter at deltage åbne, respektfulde og nysgerrige.
- Det positive kulturmøde. Udvekslingen af erfaringer er i højsædet. Vidensdeling er her en central del af workshoppen, da de deltagende forventes at kunne have forskellige kulturmaritime tilgange til løsningsmodeller, der vedrører genopbygning og varetagelse af Ara Moanas fremtidige funktion som tværkulturel skoleskib.
- Deltagerne i workshoppen udgør potentielle deltagere i fremtidige togter med Ara Moana - det er derfor vigtigt at man har et indgående og detaljeret kendskab til bådens opbygning, dels af sikkerhedsmæssige grunde, men også af den simple årsag at engagementet i det fælles projekt vokser proportionelt med arbejdsindsatsen.
- Der vil blive arrangeres aktiviteter efter arbejdstid. Sport. Kulturindslag. Foredrag. Der vil være fokus på teoretisk viden om traditionel naturnavigation. Vi skal lære om dobbeltkanoens kulturhistoriske betydning i Polynesien.
- At workshop deltagerne trives socialt indbyrdes er vitalt. Det er vigtigt at det gruppedynamiske aspekt i gruppen monitoreres - og der gøres en aktiv indsats for at man er én Ara Moana gruppe med fælles mål og værdier. At have en fælles vision på tværs af forskelligheder, kulturer og køn skaber en positiv synergi effekt, der kan bære projektet langt.
Workshoppens faser:
Fase 1:
Genopbygning af dobbeltkanoens skrog:
Denne første fase af genopbygningen er berammet til at tage ca. 6 uger. Aktiviteterne kræver ikke blot stor ekspertise, men også mange hænder. Derfor forestiller vi os at der samles 2-3 erfarne bådbyggere en fra Danmark og 1-2 fra hhv. Tahiti og New Zealand.. Sammen med en flok workshop deltagere på omk. 14 personer skal de afholde de aktiviteter der vil karakterisere denne første fase.
Når kanoskroget skal repareres, vil der på traditionel vis være en masse rituelle forskrifter, som skal følges. Disse vil indlede Fase 1. Herefter kan det praktiske arbejde iværksættes.
Der er tre større operationer som skal udføres.
For det første : styrbord skrog skal have udskiftet den midterste sektion. Et arbejde der stiller store krav til bådbyggerne. Vi er dog i den heldige situation at have 1:1 orginaltegninger af skroget sektion for sektion, hvilket betyder, at opbygningen kan foregå i henhold til originaltegningerne.
For det andet skal der etableres et nyt dæk, det nuværende dæk er fladt, og det har vist sig at have nogle svagheder funktionelt. Erfaringer fra de andre dobbeltkanoer der sejler vil vise, at et krumt et dæk både er stærkere rent konstruktionsmæssigt, men også har en funktionel fordel på det sikkkerhedsmæssige område, da vand ikke kan samle sig, og gøre dækket glat og farligt. I denne del af arbejdet skal der laves løsninger omkring fastsurringspunkter til tværbjælkerne, der forbinder de to kanoer.
For det tredje skal der laves en funktionel forbedring af skrogene. Profilen af de to enkeltskrog kan optimeres. Dette for at have bedre sejlegenskaber specielt når der krydses mod vinden. Dette bygger på teoretiske og praktiske erfaringer fra den lange sejlads fra Danmark til Tahiti.
Når konstruktionen er færdig skal båden males. Dette betyder at den resterende gamle maling skal slibes væk. Der skal først påføres en gelcoat, og uden på dette en topcoat. Bunden skal males med en særlig bundmaling, som forhindrer algebegroning.
Arbejdet i denne fase fordrer nogle klare arbejdsfordelinger. Som skrevet er det vigtigt at der er ekspertise til at løse de krævende opgaver og hænder til at løfte de tunge. Det er således meningen at der skal være et arbejdshold, et madhold, og de lille gruppe til indkøb, kommunikation og ad hoc opgaver.
Arbejdshold:
Arbejdet påregnes at begynde kl. 0800 og slutte kl. 1800. Ekspertisen leveres af de 2-3 udvalgte bådbyggere/koordinatorer. Disse har ansvar for planlægning, byggeriet, fordeling af opgaver og ikke mindst er det deres ansvar at formidle korrekt brug af materialer og værktøj. Arbejdsholdets øvrige deltagere (ca. 6-8 personer) skal således løbende tilegne sig teknisk viden og det fornødne håndelag, såvel som at være en reel arbejdskraft.
Madhold :
Endvidere er det meningen at workshop deltagerne på skift laver mad til hinanden. Dette skal 2 personer ad gangen organisere. Madholdet har således ansvar for indkøb og madlavning (3 måltider). Det er meningen at aftensmåltidet skal være basis for at dele dagens oplevelser og planlægge næste dags arbejde. Måltidet fungerer som et samlingspunkt for deltagerne, hvor også vigtige informationer videregives. Måltidets vigtighed for en sejlende besætning er betydelig på længere togter. De bliver ligeledes samlingspunkter og referencepunkter. På denne måde kan vi kæde rytmen sammen på land og til havs.
Indkøb, kontakter, kommunikation:
En lille men vigtig gruppe på 3-4 personer til at varetage indkøb af materialer til bådbygning etc. Det er essentielt at gruppen varetager kommunikation til respektive interessent grupper, og implicit må dette betyde at der skal være en repræsentant fra hhv., Ta'urua Fau Papa, Maori og SPV. Denne gruppe vil også få ansvar for at dokumentere processerne i workshoppen, det være sig fotos, interviews, referater etc. Dette kunne tænke sig et meget omfattende arbejde, men ikke desto mindre meget vigtigt.
Resume
Målet med Fase 1 workshoppen " Genopbygning af dobbeltkanoens skrog "er følgende:
- Opnå indsigt i de ritualer der er omkring det at bygge båd
- Lære om det faglige arbejde med værktøj og materialer
- Danne en gruppedynamisk tværkulturel samhørighed omkring et fælles projekt.
- Lære om traditionel navigation, sejlads og teknik i de løbende foredrag møder og oplæg.
- Opnå kendskab til dobbeltkanoens opbygning, hvilket vil være hensigtsmæssigt når man undervejs på et togt skal udføre reparationer.
Fase 2
Workshop: Sammensurring og søsætning.
Ara Moana's to skrog er nu færdige. Fase 2 i genopbygningen kan nu påbegynde. De to skrog skal nu surres (bindes/fastgørres) sammen. 19 tværbjælker skal tilpasses, behandles og surres på begge skrogs inder,- og ydersider. Det kan umiddelbart virke som en svag løsning at "binde" båden sammen, men de mange surringer giver en urtolig styrke, og samtidig giver det også en fleksibilitet, som gør at skrogene kan arbejde med de mange kræfter til havs og derved undgå stressskader.
Et hold arbejder med klargøringen af tværbjælkerne og de to store 'A' master af limtræ. 2 af de 19 tværbjælker er dimensioneret væsentligt større - og fastgøres ved at surre bjælkerne til skjolde monteret på skrogenes inder,- og ydersider. 'A' masterne skal slibes og have lak.
Et andet hold skal udføre de mange surringer, der holder skrogene samlet under sejladsen. En enkelt surring er en opgave for 2 mand. En skal være inde i skroget og den anden på skrogets yderside. Surringen skal kontinuerlig holdes stram, og der afsluttes med at tætne surringshullerne med silikone.
En tredje gruppe arbejder med udsmykningen af Ara Moana. Der skal laves træfigurer (tikier) på kanoernes yderside og i stævnen. Derudover skal bådens forparti udsmykkes. Et par maori kunstnere fra New Zealand har givet tilsagn om at påtage sig disse opgaver og sideløbende lære fra sig.
En lang række andre forberedelser er nødvendige at gøre inden man kan søsætte Ara Moana:
Styreårsgaffel monteres agterude - og surres til tværbjælkerne.
Herefter skal der monteres dæk imellem tværbjælkerne. Dækket surres fast til tværbjælkerne.
Foran mellem skrogene monteres net.
På de forreste tværbjælker monteres ankerkasser.
'A' masterne monteres i deres mastefødder. Der monteres for,- og bagstag.
Søsætningen påbyder en række ceremonielle handlinger og påbud der afslutter workshop forløbet for deltagerne.
Fase 3
Tilrigning.
Ara Moana er nu søsat, hun er blevet genopbygget, sammensurret og har fået dæk på. Deltagerne har lært en masse om naturnavigation, maritimt håndværk med reb, træ og glasfiber, traditionelle ceremonielle handlinger i forbindelse med kanobygning og søsætning, og ikke mindst forhåbentligt lært af hinanden.
Ara Moana skal nu rigges til. Der skal monteres, vanter, stag, fald, bom, rå, skøder og sejl. Tidsmæssigt forventes fasen at tage 6 uger.
Rigningsprocessen er et arbejde som indeholder meget tovværk arbejde. Det er derfor vigtigt, at der er personer involveret med erfaring i at rebslå, splejse og korrekt brug af knuder og knob. Dette er en håndværkskunst, som relativt let kan videregives på basalt niveau. Vores valg af tovværksmaterialer er ikke i overensstemmende med det originale tovværk, der førhen anvendtes på dobbeltkanoen. Dette skyldes det faktum at syntetisk hamp har en meget længere holdbarhed end kokusfibertov der er meget vanskeligere og tidskrævende at fremstille. Endvidere er det meningen Ara Moana skal fungere som kulturskoleskib, hvorfor valget falder på de stærke og holdbare materialer, ikke mindst af sikkerhedsmæssige hensyn. Det er dog oplagt at vi i den indlagte rebslagningsundervisning vil eksperimentere med originale materialer og forsøge at lave noget kokusfibertov på traditionel vis.
Rigningen starter med at man sikrer mastens opretholdelse ved hjælp af vanter og stag. Alle tovværks løsninger skal sikres mod slid, det er således vigtigt at man tænker funktionelt i denne fase.
- Der skal monteres et forstag, et bagstag, og 2-3 vanter i hver side.
- Herefter kan monteres fald til at hejse sejlene op med. Faldet består af blok og talje system.
- Der skal laves skøder, og skødepunkter.
- Sejlene skal monteres på rå, og bom. Dette gøres med et stort antal sejsninger som bindes i øjerne i af sejlets lig. Hvor bom og rå mødes skal monteres to halsskøder til at sikre halsens placering under sejlføring.
- Nu da båden ligger i vandet kan styreåren monteres, det kræver en del arbejde. Den monteres med 4 taljetræk, og en løkke med vantnål til at holde åren nede i den monterede åregaffel.
Den nu klargjorte båd skal have de sidste velsignelser fra de mennesker der har støttet projektet undervejs. Det skal fejres at Ara Mona nu er sejlklar.
Herefter er Ara Moana klar til sit næste forhåbentlige meget udbytterige togt. Det første i en lang række med deltagelse af skandinavere og polynesere.
